Niels Reisby (1936-2000) var cheflæge, professor og dr.med.
1972: Dr.med på en disputats om alkohol og meprobamats indflydelse på psykologiske funktioner og overlæge på Kommunehospitalet i København.
1980: Administrerende overlæge og professor i klinisk psykiatri i Risskov
1982-84 Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
1983 skrev Reisby en artikel om registrering af tvang i psykiatrien ( Niels Reisby 1983)
1984: Reisby skrev en kommentar i UfL om årsagerne til tvang i psykiatrien (Niels Reisby 1984)
1984-1990 kasserer i World Psychiatric Association (1984-90)
1983-1986 medlem af udvalget vedr. sindsyges retssstilling, som udgav Betænkning 1068 om tvang i 1986
1989 skrev Reisby en artikel om den nye lov (Niels Reisby 1989)
1990 Cheflæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov og psykiatrien i Århus Amt
1992 Medlem af retslægerådet
Niels Reisby var - i følge Raben Rosenbergs nekrolog - "altid meget optaget af psykiatriens historiske og filosofiske aspekter. Han nærede betydelig skepsis over for en snæver medicinsk sygdomsopfattelse og søgte til stadighed inspiration i humanistiske videnskaber. Han gjorde et stort arbejde for at udbrede kunst- og billedterapi i psykiatrisk behandling, og han havde forventninger om, at også sprogvidenskaberne kunne bidrage væsentligt til forståelsen af de psykiske sygdomme. En særlig forkærlighed havde Niels Reisby til psykodynamisk tænkning, fordi han heri så en teori, der respekterede bevidsthedslivets egenart og udgjorde et gedigent fundament for den samtalebehandling, der for ham stod som det fornemste tilbud til den psykiatriske patient. Den brede teoretiske forståelse præger såvel hans lærebøger som de mange øvrige publikationer fra hans hånd.
Niels Reisbys engagement i socialpsykiatri stemte godt overens med hans politiske holdninger, og udbygningen af distrikspsykiatrien lokalt såvel som på landsplan blev en vigtig arbejdsopgave for ham, en opgave han påtog sig ikke blot af pligt, men med et dybtfølt engagement. Blandt denne organisationsforms fortrin så han muligheden for at forebygge hospitalsindlæggelser og tvangsanvendelse og herved sikre en høj grad af tilfredshed hos såvel patienter som pårørende. Socialpsykiatrien var for Niels Reisby den naturlige konsekvens af hans grundliggende humanistiske livsindstilling. Det var ham magtpåliggende at fremhæve, at psykiske sygdomme ikke kan reduceres til hjernesygdomme, men afspejler et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale forhold. Enhver form for behandling må derfor tilgodese det enkelte menneskes egenart og værdighed." (Kilde: Raben Rosenbergs nekrolog i Aarhus Universitets årsberetning for 2000: http://www.au.dk/om/profil/publikationer/nekrolog/arsb2000/)
07 07 2025 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.