Antipsykotisk medicin

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 9 years, 5 months ago

Antipsykotisk medicin - eller Antipsykotika - er lægemidler til behandling af psykoser.

Der skelnes mellem første generations og 2nd generations antipsykotika

Nogle af de mest udbredte antipsykotika er formentlig Olanzapin, Quetiapin og Chlorprothixen

(Notat om antipsykotisk medicin Region Midt 2014)

Et andet eksempel på et antipsykotikum er Clozapin, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed betegner som "risikomedicin", og derfor er den del af medicinpakken i Sikker Psykiatri

En undersøgelse på en tilfældig dag i 2013, viste at 2/3 af de indlagte patienter på de psykiatriske afdelinger i Region Midtjyland fik Antipsykotika

(Notat om antipsykotisk medicin Region Midt 2014)

Sundhedsstyrelsens Vejledning nr 9276 af 6maj2014 beskriver god praksis for medicinsk behandling med antipsykotika.

Vejledningen anbefaler bl.a. Clozapin som alternativ til Polyfarmaci ved behandlingsresistente psykoser.

Herudover står der fx:

"Antipsykotiske lægemidler er lægemidler, som er godkendt til at behandle personer med skizofreni og andre psykotiske lidelser. Nogle af lægemidlerne er også godkendt til at behandle personer med svær depression og behandling af mani, samt til forebyggende behandling af maniske eller depressive episoder ved bipolar lidelse. Det er som udgangspunkt ikke indiceret at behandle patienters angsttilstande med antipsykotiske lægemidler."

(Sundhedsstyrelsens Vejledning nr 9276 af 6maj2014)

Det er en præcisering i forhold til den tidligere vejledning, hvor der stod:

"Antipsykotiske lægemidler er lægemidler, der er rettet mod behandling af personer med psykotiske symptomer, men anvendes også i behandlingen af patienter med affektive lidelser uden tilstedeværelse af psykotiske symptomer..."

(Sundhedsstyrelsens vejledning nr 9763 af 28juni2007)

Vejledningen stiller krav om en Behandlingsplan og om Monitorering af behandlingseffekt og Monitorering af forekomsten af bivirkninger.

"Antipsykotiske lægemidler blev tidligere kaldt neuroleptika, og blev inddelt i typiske og atypiske antipsykotiske lægemidler. Disse kaldes i dag for 1. generations og 2. generationsantipsykotiske lægemidler. Inddelingen bygger hovedsageligt på lægemidlernes tendens til at forårsage ekstrapyramidale bivirkninger (EPS).

Antipsykotiske lægemidler af 1. generation opdeles i lavdosis, middeldosis og højdosis præparater, for hvilke bivirkningsprofilen, specielt tilbøjeligheden til at udvikles EPS, er væsentlig forskellig. 2. generations antipsykotiske lægemidler er kendetegnet ved en mindre tilbøjelighed til at fremkalde ekstrapyramidale bivirkninger. Det var derfor, de i sin tid fik betegnelsen atypiske. (Sundhedsstyrelsens vejledning nr 9763 af 28juni2007)

Senere i vejledningen fra 2007 står der: "Behandling med antipsykotiske lægemidler er indiceret ved næsten alle akutte forværringer hos patienter, der lider af skizofreni, samt ved de fleste andre akutte psykotiske tilstande, der er præget af hallucinatoriske oplevelser, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser.

Diagnostisk udredning og behandling af patienter med debuterende psykose eller ved forværring af en kendt psykotisk tilstand bør varetages af eller ske i samråd med speciallæge i psykiatri. Behandling med antipsykotiske lægemidler bør som hovedregel først iværksættes efter vurdering af speciallæge i psykiatri. Patienten bør derfor henvises til psykiatrisk afdeling, distriktspsykiatrisk center eller praktiserende speciallæge i psykiatri."

I en redegørelse om uventede dødsfald fra Sundhedsstyrelsen 2009 står der:

"Sundhedsstyrelsen har gennem flere år haft fokus på patienter i behandling med antipsykotiske lægemidler. Det er velkendt, at dødeligheden blandt psykotiske patienter, der bliver behandlet med antipsykotiske lægemidler, er højere end baggrundsbefolkningen. Dette skyldes i høj grad patienternes livsstil fx fedme, manglende motion, rygning og fejlernæring. Det er ligeledes velkendt, at behandling med antipsykotiske lægemidler kan medføre en lang række bivirkninger, herunder udløse hjerterytmeforstyrrelser..."

Mange patienter i psykiatrien oplever Bivirkninger ved brug af medicin, og afvejningen af fordele (virkning) og ulemper (bivirkninger/risici) ved medicinen diskuteres bl.a. i tidsskriftet og på hjemmesiden Outsideren..

"Antipsykotika ser ut til å bedre hjernens evne til å filtrere stimuli, slik at den nevrokognitive kapasitet ikke så lett blir overbelastet. Foreløpige undersøkelser kan peke i retning av at de nyere antipsykotika i tillegg har en spesifikk effekt på nevrokognitiv fungering" (Svein Friis og Tor K Larsen 2002)

Peter C Gøtzche 2013 har et stærkt kritisk afsnit om antipsykotisk medicin, hvor der bl.a. står: "Antipsykotika er farlige lægemidler, som kun bør anvendes, hvis der er en tvingende grund, og helst så kortvarigt som muligt, i lav dosis, fordi lægemidlerne fremkalder alvorlige og permanente hjerneskader... Antipsykotika øger risikoen for at dø væsentligt gennem en række mekanismer, som omfatter selvmord, hjertearytmi, diabetes og store vægtstigninger." (Peter C Gøtzche 2013, side 343)

Gøtzche er også kritisk overfor betegnelserne atypisk og 2nd generations antipsykotika

Kritikken af Antipsykotika fortsætter i Peter C Gøtzsche 2015: "Antipsykotika helbreder ikke psykoser" (side 230)

"Antipsykotika ville jeg kalde antihumanika, i det de hæmmer evnen til at leve et normalt berigende liv..." (side 231)

Forbruget af antipsykotisk medicin kan opgøres ved at kigge på data fra hospitalsapoteker og lægemiddelstatistikken.

"Det totale forbrug af antipsykotika (DDD/1000 inb./døgn) er steget med 34 pct. fra 2001-2011, mens andelen af brugere i befolkningen kun er steget med 8 pct., hvilket bl.a. skal ses i forhold til, at andelen af befolkningen med diagnosen skizofreni har været forholdsvis stabil. Stigning ses kun i primærsektoren. Forbruget i sygehussektoren er derimod uændret. Den umiddelbart store stigning i DDD skyldes et generelt skift fra 1. til 2. generations antipsykotika, da DDD-værdien for 1. generationsantipsykotika ofte er sat for højt i forhold til den dosis som anvendes i praksis, hvorimod DDD-værdien for 2. generations antipsykotika ofte er sat for lavt. Omlægningen fra billige 1. generations antipsykotika til dyre 2. generations antipsykotika har medført en stigning på 176 pct. fra kr. 374 mio. i 2001 til over 1 milliard i 2011."

(Søren Brostrøm et al 2013, side 142)

Statens Serum institut oplyser, at der i 2. kvartal 2015 blev udleveret antipsykotisk medicin fra danske apoteker svarende til 6 millioner DDD.

Kilde: http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Leagemidler/Forbrugsanalyser/2015/MedicinForbrugOverblik_2KV15.ashx

Læs mere her;

2nd generations antipsykotika

Monitorering af behandlingseffekt