| 
View
 

Polyfarmaci

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 10 years, 3 months ago

 

Sundhedsstyrelsen definerer - i den gældende vejledning om medicinsk behandling af psykoser - polyfarmaci som "behandling med flere antipsykotiske lægemidler"

I følge Sundhedsstyrelsens Vejledning nr 9276 af 6maj2014 er der ikke evidens for at polyfarmaci medfører bedre effekt, og undersøgelser tyder på, at "polyfarmaci medfører flere bivirkninger".

Det beror dog på en konkret vurdering:

"Samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler kan i enkelte og konkrete tilfælde være relevant i behandling af patienter, som ikke tåler clozapin, hvor clozapin ikke har haft den ønskede effekt, eller hvor der har været uacceptable bivirkninger til den hidtidige behandling."

 

Hvis en patient får to typer antipsykotika på en gang kan det være på grund af Krydstitrering

 

I den statistiske undersøgelse, der afrapporteres i Sundhedsstyrelsen 2014, er polyfarmaci defineret på følgende måde:

"Inden for en periode på fire måneder har patienten været i samtidig behandling med mindst to forskellige antipsykotiske lægemidler (forskellige ATC-koder). I denne periode skal der være indløst mindst to recepter af hvert antipsykotisk lægemiddel, og tiden regnes fra receptindløsning på det første lægemiddel. Det er en løbende opgørelse over året, og psykiatriske sengedage er modregnet i den fire måneders periode. Perioden på fire måneder og minimum to receptindløsninger er valgt for ikke at medregne patienter, der krydstitreres fra et antipsykotikum til et andet antipsykotikum. En pakningsstørrelse med 100 stk. vil være opbrugt inden for 4 måneder med én tablet dagligt" (side 11)

 

I den Den Nationale Skizofrenidatabase er indikator 2.b. "Andelen af patienter med skizofreni, som får mere end ét antipsykotikum"

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.