En diagnose er en sygdomsbetegnelse (Svend Brinkmann og Anders Petersen 2015, side 37)

En psykiatrisk diagnose er en klassifikation og kategorisering af psykisk lidelse/sygdom (se fx Erik Simonsen 2010)

Psykiatriske diagnoser er resultatet af de psykiatriske, lægefaglige undersøgelser og udredninger af mennesker med psykiske problemer. Diagnosen er en vigtig komponent, når psykiatere skal udarbejde en behandlingsplan, hvor der skal tages stilling til hvilken behandling, som patienter kan få gavn af. 

Samtidig er det grundlaget for patientadministrative opgørelser, specialisering i behandlingspsykiatrien og den psykofarmakologiske forskning. Psykiatriske diagnoser bruges også af sagsbehandlere i kommunale socialforvaltninger, pensionskasser og forsikringsselskaber. Diagnoser kan derfor påvirke menneskers arbejds- og levevilkår.

De psykiatriske hoved-diagnosegrupper for voksne er:

Organiske psykiske lidelser (demens, delir mv.)

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive stoffer (misbrug)

Skizofreni og beslægtede Psykoser

affektive sindslidelser (Bipolar lidelse: Mani og Depression)

Nervøse og stressrelaterede tilstande (Angstlidelser mm)

Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser (spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser og seksuelle problemer)

Personlighedsforstyrrelser

Mental retardering

ADHD / hyperkinetisk forstyrrelse

(Poul Videbech et al 2010 baseret på ICD-10, som er WHOs diagnose-klassificering.

Læs også om de amerikanske diagnosebetegnelser: DSM-5

Anvendelse af psykiatriske diagnoser diskuteres kritisk i Svend Brinkmann og Anders Petersen 2015, Robert Whitaker 2010 og Pernille Jensen et al 2004:

Er psykiatriske diagnoser kategorier, der afspejler fænomener, som eksisterer uafhængigt af kulturer?

Er diagnoser hjælpsomme, når psykiske problemer skal håndteres?

Kan psykiatriske diagnoser bruges til at definere sygdomme?

Er diagnoserne klinisk relevante, når det handler om behandling?

Bliver diagnoser selvopfyldende profetier, fordi både patient, pårørende, sundhedspersonale og medicinalindustrien indretter sig på dem?

Det er nogle af de kritiske spørgsmål man stille på baggrund af den kritiske litteratur.

I Hans Adserballe 1997 skriver en psykiater gennem 30 år:

"..stadig har psykiatrien betydelige afgrænsningsproblemer og dermed vanskelighed ved at stille den rette diagnose som forudsætning for den rigtige indgriben og behandling. De psykiatriske sygdomsbegreber er usikre i afgrænsningen: Hvad er psykisk sygdom? Hvad er sindsygdom? Hvad er afvigende? Hvad er normalt? Hvad er sygt, og hvad er sundt? (side 51) og videre

"Diagnosen er i psykiatrien ofte mere usikker og uafgrænset end i andre medicinske discipliner." (side 52)

"Alle med praktisk psykiatrisk erfaring ved, at diagnosen også afhænger af behandlerens personlighed og erfaring." ... "Den psykiatriske diagnose bliver mere subjektiv..." (side 53)

"Diagnoser kan både hjælpe og løse problemer, være til gavn, lægge afstand, dehumanisere." (Hans Adserballe 1997, side 53)

Hans Adserballe betegner ICD 10 som et "ateoretisk, ahistorisk deskriptivt øjebliksbillede - en samling aktuelle symptomer uden forsøg på at forståelse, forklaring og fortolkning". Fordelen er reliabiliteten, men "det kan knibe med validiteten, altså diagnosens overensstemmelse med virkeligheden" (Hans Adserballe 1997, side 54)

Formanden for PsykiatriFonden skrev i 1998:

""Diagnosen er nu engang udgangspunktet for behandlingen og for et skøn over, hvordan forløbet vil blive [...]

Også for medarbejderen på socialkontoret er diagnosen ofte af central betydning, når der skal tages stilling til spørgsmålet om revalidering, fleksjob eller førtidspensionering. Men samtidig ved vi jo godt, at mange mennesker er tøvende og usikre over for diagnosen. Er det noget farligt? Kan det behandles? En diagnose kan føles som et stempel, der vil følge én resten af livet ...] Det kan jo give sociale problemer, fx ved arbejdsansættelse. Og det kan statdig skræmme venner og bekendte langt væk. Enkelte af socialpsykiatriens medarbejdere og enkelte patienter og pårørende er direkte modstandere af diagnosebegrebet i psykiatrien. Og ret skal være ret: en diagnose kan ikke alene være belastende, men også unødvendig i nogle situationer."    

(Jes Gerlach 1998)

Lyt til professor Ole Mors, der fortæller om psykiatriske diagnoser i en samtale med Peter Lund Madsen  i podcasten Hjernekassen på P1 i DR Lyd (offentliggjort 17. juni 2025)