"En psykisk forstyrrelse er et syndrom, der er karakteriseret ved en klinisk signifikant forstyrrelse i et individs kognition, emotionsregulering eller adfærd, som afspejler en dysfunktion i de psykologiske, biologiske eller udviklingsmæssige processer, der ligger til grund for de psykiske funktioner. Psykiske forstyrrelser er normalt associeret med betydelig lidelse eller handicap med hensyn til sociale, arbejdsmæssige eller andre væsentlige aktiviteter. En forventet eller kulturelt anerkendt respons på en almindelig stressfyldt situation eller et tab er ikke en psykisk forstyrrelse. Socialt afvigende adfærd (fx politisk, religiøs eller seksuel) samt konflikter, der primært angår forholdet mellem individ og samfund, er ikke psykiske forstyrrelser, medmindre afvigelsen eller konflikten hidrører fra en dysfunktion i individet som beskrevet tidligere. (Kilgus & Rea 2014:6)"

(DSM 5, her fra Svend Brinkmann og Anders Petersen 2015, side 46)

Som det fremgår af definitionen er psykiske forstyrrelser ikke kontekst-uafhængige.

Den samme adfærd kan være 'normal' i en situation og i en kulturel sammenhæng og 'afvigende' i en anden.

Definitionen forudsætter ikke, at mennesket selv oplever forstyrrelsen. Forstyrrelsen kan i nogle tilfælde diagnosticeres uden at den, som det handler om, føler sig forstyrret. Manglende erkendelse af forstyrrelse er tegn på den Psykiatriske diagnose Psykose, fx i forbindelse med Mani og Skizofreni

Se også Psykiatrisk diagnose, Psykiatriske lidelser og Psykisk sårbarhed

På amerikansk anvendes begrebet Mental Disorder