ADHD

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 10 months, 2 weeks ago

ADHD er en psykiatrisk diagnose, som kun bør stilles af speciallæger i psykiatri og specialiserede kliniske psykologer.

ADHD I American Psychiatric Association i DSM-5:

"The definition of attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD) has been updated in the fifth edition of the Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) to more accurately characterize the experience of affected adults. This revision is based on nearly two decades of research showing that ADHD, although a disorder that begins in childhood, can continue through adulthood for some people. Previous editions of DSM did not provide appropriate guidance to clinicians in diagnosing adults with the condition. By adapting criteria for adults, DSM-5 aims to ensure that children with ADHD can continue to get care throughout their lives if needed."

WHO har i

ICD-10 og ICD-11 lavet en lignende diagnose.

I den danske oversættelse af ICD-10 kaldes ADHD for hyperkinetiske forstyrrelser (F90) og defineres som en kombination af opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet.

(Aksel Bertelsen og Povl Munk-Jørgensen 1998: 99)

De, der får ADHD-diagnosen kan være mennesker, som

ikke lever op til alle de forventninger, som andre mennesker har til deres medmennesker, kolleger, familiemedlemmer, venner og partnere
nogle gange måske overskrider en eller flere af samfundets dominerende normer, fx om at "sidde stille", "høre efter", "tage sig sammen" og gøre det, der bør gøres
oplever vanskeligheder i dagligdagen
kan have svært ved at koncentrere sig, meget let ved at lade sig distrahere og dermed miste opmærksomheden på det vigtigste i situationen
kan optræde "hyperaktive" med et meget (for?) højt energiniveau (men ADHD findes også i en version uden hyperaktivitet, nemlig ADD)
kan være rastløse, have en indre uro i kroppen
kan have vanskeligheder med selvregulering, temperamentet og/eller mentalisering
kan opleve en voldsom træthedsfølelse, fordi hjernen er på overarbejde i et samfund med mange sanseindtryk.
kan have svært ved at prioritere, organisere og komme i gang med at udføre arbejdsopgaver - nedsatte eksekutive evner
kan være impulsive - og sige eller gøre ting uden at have tænkt sig om
kan føle sig misforståede og forkerte i samværet med andre - eller udenfor/ekskluderet fra fællesskaber
(derfor) risikerer at udvikle stress, angst, depression og/eller andre psykiske lidelser

ADHD kaldes i litteraturen og elektroniske kilder også for

en psykisk lidelse
et syndrom - en diagnose med træk som mange (alle?) mennesker har i forskellig grad
en opmærksomhedsforstyrrelse (attention deficit)
medfødte udviklingsrelaterede vanskeligheder
en mental eller psykiatrisk funktionsnedsættelse (fx Lotta Borg Skaglund 2021 33)
et eksempel på neurodivergens - en måde at være i verden på, som ikke passer så godt til samfundets dominerende normer
en "superkraft" hos nogle mennesker, som anvender deres særlige evner til hyperfokus og kreativitet på udbytterig måde
en hjernesygdom

Peter C Gøtzsche er kritisk overfor ADHD og skriver at ADHD ikke er en sygdom og at ADHD-medicin er skadelig (Peter C Gøtzsche 2015: 156)

Psykologen Carsten Rene Jørgensen argumenterer i en bog på 344 sider for at anlægge et bredere perspektiv på de mennesker, som diagnosticeres med ADHD. Han er kritisk overfor den herskende forståelse af ADHD i psykiatrien som en neuropsykiatrisk lidelse, der kan og bør behandles med medicin. Han konkluderer blandt andet, at "Helt grundlæggende bør der anlægges et udviklingspsykopatologisk perspektiv på ADHD-lidelsen, hvor man er opmærksom på vedvarende samspil mellem arv- og miljøfaktorer, mellem mere eller mindre genetisk betingede sårbarheder og på psykosociale forhold i opvækstmiljøet, der tilsammen kan igangsætte selvforstærkende positive eller negative udviklingsprocesser." (Carsten Rene Jørgensen 2014, side 294)

I mange år blev ADHD (og tidligere DAMP) anset for at være en psykisk lidelse, som kun børn kunne have. Nu er der forståelse for, at ADHD kan være noget som også voksne kan have. Mange bliver først diagnosticeret som voksne, men en del af udredningen for ADHD er, at man undersøger hvordan man man har fungeret som barn, da ADHD anses for at være en medfødt disposition - og/eller måske være en "fejludvikling" af hjernens funktioner i de første år.

Se Anders Stjernholm forklare sine erfaringer med ADHD:

https://vimeo.com/93987419

(Udgivet Psykiatrifonden)

Der er formidlet meget om viden i de senere år.

Socialstyrelsen har blandt andet fokus på sammenhængen mellem ADHD og sociale problemer. I en litteraturgennemgang, som VIVE gennemførte i 2019 står der blandt andet:

"Nyere dansk og international forskning har dokumenteret, hvordan ADHD hos både børn, unge og voksne udgør en betydelig risikofaktor for kriminalitet, afvigende social adfærd og stof- og alkoholmisbrug (Christoffersen & Hammen, 2011; Dalsgaard, Mortensen, Frydenberg, & Thomsen, 2002; Dalsgaard et al., 2014; Maggs et al., 2008).."

(Nichlas Permin Berger mfl 2019: 32).

Læs mere om ADHD og rusmidler.

DR har lavet flere podcast, radioudsendelser og TV-udsendelser om emnet, fx