Tvangsindlæggelse på psykiatrisk hospital er i lovens forstand frihedsberøvelse, hvilket som udgangspunkt er ulovligt uden dom i følge grundloven.

Derfor har området været lovreguleret siden Lov om sindsyge personers hospitalsophold 1938. Nu er anvendelse af al tvang i psykiatrien reguleret af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, hvor det bl.a. fremgår at det kun må foregå, hvis det ville være "uforsvarligt" ikke at gøre det. Til gengæld er det en borgerpligt at medvirke til tvangsindlæggelser, og at politiet medvirker for at sikre lovligheden. Tvangsindlæggelse kræver en lægeerklæring og sker ved at en læge vurderer om den person, som skal indlægges, opfylder et af to kriterier:

• Farlighed - for sig selv eller andre som kaldes "indlæggelse på røde papirer"
• Helbredsindikation; Hvis behandlingsudsigter vil forringes væsentligt - som kaldes for "indlæggelse på gule papirer"

En person. der ikke er sindsyg/psykotisk (ELLER tilsvarende tilstand - fx personer i livsfare på grund selvskade, selvmordsforsøg, spisevægring eller lign.) kan ikke tvangsindlægges:

"Kapitel 3

Frihedsberøvelse

§ 5. Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. § 10, må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller

2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Tvangsindlæggelse

"§ 6. Søger en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv fornøden behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre dette.

Stk. 2. På grundlag af sin undersøgelse og de modtagne oplysninger skønner lægen, om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Giver patienten ikke sit informerede samtykke til sådan indlæggelse, afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet.

Stk. 3. Tvangsindlæggelse skal ske, når betingelserne i § 5 er opfyldt. Lægen udfærdiger en erklæring herom, jf. § 7, stk. 2.

§ 7. Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil.

Stk. 2. Tvangsindlæggelse må kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen. Erklæringen må ikke være udstedt af en læge, der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted. Erklæringen må endvidere ikke være udstedt af en læge, der er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningslovens § 3.

Stk. 3. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal lægens undersøgelse være foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indlæggelsen.

§ 8. Den indlæggende læge skal så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader stedet sammen med den, der skal tvangsindlægges. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, underretter politiet lægen om tidspunktet for gennemførelse af tvangsindlæggelsen.

§ 9. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal patienten straks modtages. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest muligt inden for den frist på 7 dage, som er nævnt i § 7, stk. 3.

Stk. 2. Overlægen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indlæggelse er opfyldt.

Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil."

(Kilde: citat fra lov om anvendelse af tvang i psykiatrien)

Tvangsindlæggelser er et område, som løbende er blevet diskuteret, og som involverer flere ministerier og offentlige myndigheder.

Cirka 3000 patienter tvangsindlægges hvert år på de danske psykiatriske afdelinger. Antallet af tvangsindlæggelser er over 4000 om året.

I gennemsnit er der således 11 tvangsindlæggelser om dagen i Danmark. Cirka 3 af dem foregår i Region Midtjylland. (se flere data længere nede)

Hans Adserballe 1977 er en doktordisputats om emnet. På det tidspunkt var der ikke et overblik over omfanget af tvangsindlæggelser.

I 1980 var 3,4% af indlæggelser på psykiatriske sygehuse tvangsindlæggelse. 

14% af samtlige tvangsindlæggelser skete fra somatisk afdelinger. (Joseph Welner et al 1985, side 580)

Nu er andelen af tvangsindlæggelser på de psykiatriske afdelinger oppe på over 10% for børn og 12 % for voksne:

Kilde: http://www.esundhed.dk/sundhedsaktivitet/tip/Sider/tip03.aspx

Nogle tvangsindlæggelser sker via de almindelige hospitaler. Det kan fx ske, fordi en patient har et akut somatisk behandlingsbehov, som først skal behandles. Det kan fx forgiftning eller blødninger ifm selvmordsforsøg.

Antallet af tvangsindlæggelser har været stigende de senere år:

Der er flest tvangsindlæggelser  København, Men Østjylland har - i følge politiet - næstflest tvangsindlæggelser i 2016, nemlig i gennemsnit 10 om ugen,

Midt- og vestjylland har cirka 7 om ugen - dvs en om dagen i gennemsnit: 

Kilde: http://www.dansk-politi.dk/artikler/2017/maj/politiet-presset-af-flere-tvangsindlaeggelser

Kilde: http://esundhed.dk/sundhedsregistre/tip/Sider/tip01.aspx

Der er - så vidt jeg ved - aktuelt ikke nogle konkrete, nationale, politiske mål om at nedbringe omfanget af tvangsindlæggelser. Vi har nationale mål om at halvere antallet af patiener, der bæltefikseres. Der er satspuljeprojekter om at nedbringelse anvendelsen af bæltefiksering (forsøg med bæltefri afdelinger), om at forbedre medicinering (medicin-team) og om at nedbringe omfanget af indlæggelser i psykiatrien (akut mobilt team).

Regeringens psykiatriudvalg havde i deres analyser af tvang i psykiatrien i 2013 ikke særligt fokus på det stigende antal tvangsindlæggelser. Dog foreslog de forsøg med tvangsfrie psykiatriske afdelinger og havde et afsnit om nedbringelse af tvang, hvor mange af forslagene også er relevante at bruge forebyggende - inden patienten indlægges.

Herudover var der et afsnit om forebyggelse af vold på bosteder, som også giver anledning til tvangsindlæggelser. Kilde: Regeringens psykiatriudvalg 2013, side 230-251)

Mest perspektivrige satspuljeforsøg i øjeblikket, hvad angår forebyggelse af tvangsindlæggelser, er formentlig brugerstyrede senge. 

Der er muligvis et mørketal. Lovens betingelser er ret skrappe. Men der er historier om, at  den officielle statistik om omfanget af tvangsindlæggelser ikke giver det korrekte billede, fordi nogle patienter også føler sig presset til at lade sig indlægge. De giver derfor formelt informeret samtykke, men oplever det selv som tvang.

Nogle patienter lader sig indlægge frivilligt og bliver efterfølgende frihedsberøvet/tvangstilbageholdt af den psykiatriske overlæge. Det kaldes også "musefælden" (Poul Videbech et al 2014, side 371)

 - 12-07-2017