Psykofarmaka er medicin (lægemidler) mod psykiske lidelser.

Begrebet "moderne psykofarmakoterapi" benyttes af Einar Kringlen 1980 (side 487), som oplyser, at beroligende medicin (ataraxika, tranquillizers) mod psykiatriske lidelser blev udviklet fra omkring 1950. Benzodiazepiner omtales af Einar Kringlen 1980 som "anxiolytika (mild ataraxika) og har en "temmende virkning", virker ind på det limbiske system (side 496) og har en stærkt dæmpende virkning på angst og spenning. Nogle bruges som sovemidler (side 497)

Antidepressiva gives i følge Kringlen mod depression og har også en "sedativ effekt" (side 499)

Litium gives i følge Kringlen til akut maniske patienter (side 501)

Einar Kringlen 1980  refererer til undersøgelser, der tyder på at effekten af af psykofarmaka varierer meget mellem sygehuse (side 504) og at det er vigtigt at følge bivirkninger.

Jeanet Kragerup konstaterer at nogle patienter ikke ønsker medicin, og at medicin derfor indebærer et stort motivationsarbejde fra sygeplejerskens side (Kragerup og Sletterød 2011, side 275)

De forskellige typer psykofarmaka er beskrevet for patienter og sundhedsprofessionelle på hjemmesiderne pro.medicin.dk og min.medicin.dk.

Medicinsk behandling (Psykofarmakaterapis) samspil med psykoterapi (psykologisk behandling) af psykiske lidelser diskuteres, og medicinsk behandling  blev i 1950'erne bl.a. kaldt "hjernevask" og "kemisk spændetrøje"  ( se fx Birgitte Bechgaard et al 2001, side 22). Psykologisk psykiatri og Biologisk psykiatri har forskellige perspektiver på dette samspil. Symptombehandling. Gøre den anden type behandling muligt. Motivere. Øge compliance.

Senest har en tysk psykologiprofessor fundet, at effekten af Psykofarmakaterapis er kontekstafhængig (Winfried Rief et al 2015)

Antipsykotisk medicin er medicin, der har til formål at forebygge eller dæmpe psykotiske symptomer og gives især til patienter med Skizofreni. Selve begrebet "antipsykotisk" er også til diskussion (Peter C Gøtzsche 2015, Karl Bach Jensen et al 1988) Der skelnes i litteraturen mellem typisk/1.generations og 2nd generations antipsykotika. 

Der er i Sundhedstyrelsens vejledning, i det elektroniske lægemiddelkatalog pro.medicin.dk og i litteraturen bl.a. opmærksomhed på risici forbundet med overdosering/mængde (anbefalede maksimale døgndoser) og Polyfarmaci.

Clozapin er et eksempel på et lægemiddel med så alvorlige Bivirkninger at det kategoriseres som risikomedicin i Sikker Psykiatri

Professor, dr.med. Peter Gøttzche fra Nordic Cochrane Center på Rigshospitalet har i to bøger og i den offentlige debat forholdt sig meget kritisk til evidensen af psykofarmaterapi.

Blandt andet anklager han medicinalindustrien for at manipulere med undersøgelsesresultater og den videnskabelige litteratur. (se fx Peter C Gøtzche 2013, Peter C Gøtzsche 2015 og Peter C Gøtzsche og Karl Bach Jensen 2015.

Mange psykiatere har offentligt taget afstand fra kritikken. LIF har skrevet et notat, der refererer til debatten.

Dagens Medicin  har flere gange - senest i efteråret 2015 - skrevet kritiske artikler om overmedicinering i psykiatrien.

Glostrup-sagen, hvor der blev afdækket massiv overmedicinering af patienter med psykiatriske diagnoser -  førte bl.a. til at Region Hovedstaden indførte et monitoreringssystem vedr. medicinanvendelse.

Region Nordjylland og Region Midtjylland har også gjort data om medicinanvendelse tilgængelige i deres ledelsesinformationssystemer.  

Se fx Region Hovedstadens handleplan for medicinområdet 2013 og Notat om antipsykotisk medicin Region Midt 2014