Region Midtjyllands fællespsykiatrisk retningslinje
3.1.2.2. Behandling af voksne med skizofreni,
blev offentliggjort på e-dok.rm.dk 09-04-2014
Forfatterne er Anne Kathrine Lundgaard, Charlotte Emborg, Peter Dalengaard
Formål
Formålet med retningslinjen er at sikre, at voksne patienter med skizofreni tilbydes ensartede behandlingsforløb, der er af høj faglig kvalitet, og som følger anbefalingerne i referenceprogrammer, skizofrenidatabasen samt best clinical practice.
Tilbage til top
Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Patienter fra og med 18 år med skizofreni som aktions- eller bidiagnose svarende til følgende diagnosekoder i ICD-10: F20-F21 og F25.
Tilbage til top
Definition af begreber
Skizofreni
Skizofreni omfatter diagnosegrupperne F20-F21 og F25 i ICD-10.
Faser i skizofreni-forløbet
Indlagte patienter med skizofreni vil være i akutfasen eller på vej mod stabilisering.
Den ambulante skizofrenibehandling indeholder tre faser:
- akut fase
- stabiliseringsfase
- vedligeholdelsesfase
Alle tre faser kan forekomme i hele sygdomsforløbet. Ideelt set starter behandlingsforløbet med akut fase, går over i stabiliseringsfase og går derefter over i vedligeholdelsesfase. Erfaringer viser, at hovedparten af forløbene viser svingninger tilbage til den akutte fase, blandt andet på grund af medicinsvigt eller andre belastninger.
Samtale- /psykoterapeutisk behandling
En psykologisk / psykoterapeutisk behandling sker i samarbejde med patienten. Behandlingsarbejdet foregår oftest i en kognitiv-adfærdsterapeutisk referenceramme, indeholdende elementerne psykoedukation, social færdighedstræning, kognitiv træning og kognitiv terapi (individuelt og/eller i gruppe). Behandlingsarbejdet kan i vedligeholdelsesfasen foregå i en psykodynamisk referenceramme.
Psykoedukativ familieintervention
Psykoedukativ familieintervention indeholder psykoedukation af patienten og dennes pårørende, herunder undervisning i hensigtsmæssig og støttende adfærd over for den syge:
- Undervisning i sygdommens årsager, forløb og behandling
- Etablering af en alliance med de pårørende
- Vurdering af familiens resurser
- Hjælp til problemløsning
- Hjælp til at sætte rimelige krav og forventninger til den syge
- Træning i struktureret problemformulering og – løsning.
Psykoedukativ familieintervention bygger på følgende viden og erfaring:
- Skizofreni er en biologisk lidelse, som påvirkes af psykosociale faktorer, og som kan forstås indenfor en sårbarheds-stress model.
- De pårørende er værdifulde samarbejdspartnere.
- Information og støtte til familien kan forbedre forløbet af sygdommen.
- Familieintervention er en del af den samlede behandling og ikke et alternativ til medicin.
Flerfamilieterapi
Flerfamilieterapi gennemføres i overensstemmelse med modellen udviklet af William McFarlane bl.a. beskrevet i ”Family psychoeducation and the management of schizoprenia”. En flerfamiliegruppe består af 4-6 familier og to gruppeledere. Gruppen mødes hver 14. dag i halvanden time, og varigheden skal være mindst ni måneder for at opnå effekt. Via især en systematisk problemløsningsmetode arbejdes der med at hjælpe til at opbygge bedre kommunikation, viden og forståelse hos de involverede parter.
OPUS
OPUS er et to-årigt, intensivt behandlingsforløb til patienter med nydiagnosticeret skizofreni. Behandlingen er manualiseret.
Behandlingsforløb
Ved behandlingsforløb forstås den periode, hvor patienten er i behandling i enten stationært eller ambulant regi.
Tilbage til top
Fremgangsmåde
1. Diagnose og udredning
2. Kontaktperson
3. Behandlingsplan og OPUS
4. Behandling af indlagte patienter
4.1 Behandling af indlagte patienter i akut fase
5. Behandling af ambulante patienter
5.1 Ambulant behandling i akut fase
5.2 Ambulant behandling i stabiliseringsfasen
5.3 Ambulant behandling i vedligeholdelsesfasen
Grundlaget for en veltilrettelagt og velfungerende behandling er dels en grundig udredning og en korrekt diagnose, se retningslinjen om 3.1.2.1. Diagnostik og udredning af voksne for skizofreni, fællespsykiatrisk retningslinje, dels et nært samarbejde med patienten og dennes pårørende, se den regionale retningslinje om Patientens og pårørendes inddragelse som partnere, regional retningslinje samt psykiatriens retningslinje om 2.1.3.1. Pårørendes inddragelse i patientbehandlingen, fællespsykiatrisk retningslinje.
Patienten tilknyttes en gennemgående kontaktperson, se den regionale retningslinje for 2.3.2. Sundhedsfaglig kontaktperson, regional retningslinje. Patienter med skizofreni skal ved indlæggelse have tildelt en kontaktperson inden for 24 timer efter indlæggelsen, hvilket bør dokumenteres tidstro i EPJ.
Der fast holdes en tæt kontakt med patienten løbende gennem hele behandlingsforløbet. Behandlingsindsatsen skal være kontinuerligt opsøgende.
Der udarbejdes en behandlingsplan, se 2.7.2. Behandlingsplaner i psykiatrien, fællespsykiatrisk retningslinje
OPUS
Behandling af patienter med nyopdaget skizofreni i alderen 18 til og med 67 år gennemføres i et OPUS-team. Behandlingen er manualiseret. Varigheden af behandling i OPUS er to år.
Patienterne informeres om OPUS med denne pjece: 
Bilag OPUS et behandlingstilbud til personer med skizofreni.pdf
Ved akut psykotisk agitation (uro) og suicidalfare tilbydes indlæggelse, hvis patienten ikke kan tage vare på sig selv.
Indlæggelsesforløbet i den akutte fase indeholder følgende elementer:
|
Element
|
Handling
|
|
Samtale og psykoterapeutisk behandling
|
- Etablering af kontakt og alliance
- Rådgivning og vejledning
- Psykoedukation
- Basalt niveau afdækkes med henblik på sikring af samarbejde om behandling og basale behov (eksempelvis søvn, kost og patientsikkerhed) samt forebyggelse / minimering af anvendelse af tvang
- Etablere eller vedligeholde kontakt til ambulant behandler
- Klarlægge årsager til eventuelle tilbagefald
- Selvmordsrisiko vurderes løbende og ved udskrivelsen, se 2.7.15. Forebyggelse af selvmordsrisiko, fællespsykiatrisk retningslinje
|
|
Miljø / socialt
|
|
|
Medicin
|
Se 3.1.3.3. Farmakologisk behandling af børn og unge med skizofreni, fællespsykiatrisk retningslinje og 2.9.8.1. Forholdsregler ved anvendelse af antipsykotika, fællespsykiatrisk retningslinje
|
|
Pårørende
|
Pårørende skal (under relevant hensyntagen til patientens holdning jf. 2.1.3.1. Pårørendes inddragelse i patientbehandlingen, fællespsykiatrisk retningslinje):
- Kontaktes hurtigst muligt
- Inddrages i patientbehandlingen
- Have videreformidlet informationer til og fra patienten
- Tilbydes kriseintervention, samt information om mulighed for tilskud til psykologsamtaler
- Tilbydes Psykoedukativ familieintervention, og efterfølgende flerfamilieterapi
- Inddrages i vigtige beslutninger
- Kontaktes løbende
Familiens børn under 18 år skal inddrages jf. psykiatriens retningslinje for 2.1.3.2. Inddragelse af børn som pårørende til psykisk syge forældre, fællespsykiatrisk retningslinje
|
|
Planlægning af udskrivning – indledes i starten af indlæggelsen
|
- Aftaler om administration af medicin
- Sikring af evt. økonomisk tilskud til medicin
- Stillingtagen til evt. vederlagsfri medicin
- Henvisning og kontakt til ambulant opfølgning
- Ved udsigt til længerevarende kompliceret funktionsnedsættelse kontaktes kommunen så tidligt som muligt for at aftale et samarbejdsmøde. Det kan bl.a. være i forhold til hverdagsliv, bolig, økonomi. Samarbejdsmødet indkaldes minimum fem hverdage før mødet og kan holdes over video eller telefon.
- Kommunen meddeles desuden tidspunkt for udskrivning eller færdigbehandling så tidligt som muligt
|
Den ambulante behandling i den akutte fase indeholder følgende elementer:
|
Element
|
Handling
|
|
Samtale og psykoterapeutisk behandling
|
|
|
Miljø / socialt
|
- Justere stimuli, reducere stress
- Behov for hjemmebehandling vurderes
- Kommunen kontaktes hvis relevant i forhold til bolig, hvile, kost, økonomi og hverdagsliv.
- Ambulant behandler er opsøgende i samarbejdet med kommunen og tager initiativ til tydelig opgavefordeling og koordinering
- For patienter i OPUS er behandler tovholder på at skabe sammenhæng mellem psykiatriske og kommunale behandlings- og støttetilbud
- Kommunen har ansvar for den rehabiliterende indsats, som omfatter social indsats, beskæftigelse og indsats vedr. sundhed/KRAM
|
|
Medicin
|
Se 3.1.3.3. Farmakologisk behandling af børn og unge med skizofreni, fællespsykiatrisk retningslinje og 2.9.8.1. Forholdsregler ved anvendelse af antipsykotika, fællespsykiatrisk retningslinje
|
|
Pårørende-inddragelse
|
Pårørende skal (under relevant hensyntagen til patientens holdning jf. 2.1.3.1. Pårørendes inddragelse i patientbehandlingen, fællespsykiatrisk retningslinje):
- Kontaktes hurtigst muligt
- Inddrages i patientbehandlingen
- Have videreformidlet informationer til og fra patienten
- Tilbydes kriseintervention, samt information om mulighed for tilskud til psykologsamtaler
- Tilbydes Psykoedukativ familieintervention, og efterfølgende flerfamilieterapi
- Inddrages i vigtige beslutninger
- Kontaktes løbende
Familiens børn under 18 år skal inddrages jf. psykiatriens retningslinje for 2.1.3.2. Inddragelse af børn som pårørende til psykisk syge forældre, fællespsykiatrisk retningslinje
|
Den ambulante behandling i stabiliseringsfasen indeholder følgende elementer:
Den ambulante behandling i vedligeholdelsesfasen indeholder følgende elementer:
Tilbage til top
Dokumentation
Behandlingen dokumenteres i patientjournalen.
Fraviges retningslinjen begrundes det fagligt og dokumenteres i patientjournalen.
Udredning og behandling af patienter med skizofreni skal registreres i skizofrenidatabasen efter gældende regler. Indikatorerne er ens for indlagte og ambulante, bortset fra kravet om screening for selvmordsrisiko ved udskrivelse af indlagte patienter. Se tjekliste og datadefinitioner under Den nationale skizofrenidatabase på www.rkkp.dk. Der registreres løbende og så vidt muligt tidstro i EPJ, hvorfra data overføres til Landspatientregistret. Databasen trækker data fra Landspatientregistreret. Tal fra databasen kan ses i regionens ledelsesinformationssystem.
Tilbage til top
Ansvar
Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at retningslinjen implementeres og at nødvendige lokale instrukser forefindes.
Behandlingsansvarlig overlæge er ansvarlig for det konkrete behandlingsforløb.
Tilbage til top
Referencer
3.1.2.3. Farmakologisk behandling af voksne med skizofreni, fællespsykiatrisk retningslinje
2.9.8.1. Forholdsregler ved anvendelse af antipsykotika, fællespsykiatrisk retningslinje
3.1.2.1. Diagnostik og udredning af voksne for skizofreni, fællespsykiatrisk retningslinje
Forløbsansvarsbeskrivelse for skizofreni, aftalt mellem kommunerne og Region Midtjylland.
Den nationale skizofrenidatabase ses i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Referenceprogram for skizofreni. Sundhedsstyrelsen, 2004
OPUS – Opsøgende behandling af psykotiske unge. Danske Regioner, juni 2007
Fagligt responsum vedrørende skizofreni. Region Midtjylland, maj 2007
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.