Finn Skårderud og Bente Sommerfeldt skrev bogen
"Miljøterapibogen. Mentalisering som holdning og handling.
oversat fra norsk til dansk af Bjørn Nake
udkom på Hans Reitzels Forlag 2014
346 sider
Forord af Peter Fonagy (side 13-15) og af Torben Heinskou (side 16-18)
4 dele
22 kapitler
Litteraturliste
Register
Nogle af bogens vigtigste begreber er:
Grupper
Mentalisering
Mentaliseringsbaseret miljøterapi
Mentaliseringsbaseret terapi (MBT)
Miljøterapeutiske kulturer
Miljøterapi
Professionelt mentaliseringssvigt (fx side 315)
Psykoedukativ
Psykoterapeutisk
Samtaler
Selvskadende adfærd
Spiseforstyrrelser
Stofmisbrug
Supervision
Tekster
Tilknytningsstrategier
Traumer
Bogen argumenterer (side 48) for, at idegrundlaget for miljøterapi har brug for modeller og teorier:
salutogenese: hvad gør folk mere raske?
patogenese: hvad gør folk dårligt fungerende og mere syge?
menneskesyn og etik: respekt, forskellige perspektiver og behov, ydmyghed: behandling kan skade!
gruppedynamik: de stærke kræfter mellem mennesker; patienter og personale
Bogen refererer blandt andet Erik Larsens kritik af kognitiv miljøterapi:
"Den kognitive tradition er ikke i sig selv et tilstrækkeligt udgangspunkt for miljøterapi, da den ikke er en teori om miljøterapi som en organisatorisk virksomhed, hvor vi skal have kontrol over grundlæggende (organisatoriske) rammer for muliggøre det terapeutiske arbejde i miljøet" (side 63-64)
Nogle af bogens referencer er:
Psykiateren Anthony Bateman
Jon G. Allen og psykologiprofessoren Peter Fonagy, lederen af Anna Freud Centre i London, som i 2006 sammen redigerede bogen "Handbook of Mentalization-based Treatment"
Alfred Stanton og Morris Schwarz (1954): The Mental Hospital, der lancerede hospitaliseringssyndromet, hvor hospitalsmiljøet bidrager til patienters afvigende adfærd
Erving Goffmann (1970): "Asylums", der beskriver en gennemreguleret og totalitær institution
David Rosenhan (1973): "On being sane in insane places", hvor læger beskriver symptomer på raske forsøgspersoner indlagte med falske diagnoser
Yngvar Løchen (1965): " Idealer og realiteter i et psykiatrisk sykehus", der påviste "den diagnostiske kultur", hvor patienters kritiske udsagn blev fortolket som symptomer på deres sygdom i stedet for at forholde sig til udsagnets sandhedsværdi og argumentation i forhold til systemet..
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.