Recovery er på dansk oversat til "at komme sig"
Recovery er et begreb, som både er et fænomen - at mennesker kan "komme sig" og en tilgang; man kan arbejde ud fra en Recovery-tilgang (Pernille Jensen et al 2004, side 11)
Begrebet Recovery har været anvendt i engelsksproget fagLitteratur i mindst 50 år. Se fx Sanders Smith and Weinman 1967
Oprindeligt blev recovery anvendt om at komme sig efter fysisk/somatisk sygdom (William A Anthony 1993)
Begrebet har været brugt i internationale psykiatriske peer-reviewed tidsskrifter i over 40 år. Se fx Sacks Carpenter and Strauss 1974
Alligevel omtales William A Anthony 1993 ofte som den artikel, som satte recovery på dagsordenen i psykiatrien.
I Århus Amt blev fra 2000 afprøvet en ide om Medarbejdere med brugerbaggrund.
I dansksproget faglitteratur blev begrebet Recovery lanceret i Pernille Jensen 2002 og Alain Topor 2003.
Der blev gennemført recovery projekt i Århus Amt fra 2003-2005. Projektet blev evalueret af Kvalitets- og afdelingen og Center for Evaluering i Psykiatrien, Århus Amt. Ugeskrift for Læger havde en statusartikel i 2005 (Lene Falgaard Eplov et al 2005)
Ron Coleman 2007 er personlig recoveryberetning og en kritisk analyse af psykiatriens måde at understøtte personlig recovery.
I 2013 anbefalede Regeringens psykiatriudvalg, at Recovery skulle være hovedfokus for psykiatriens arbejde og udvikling i Danmark.
Samme år igangsatte Region Hovedstaden et forsøg med Recoverymentorer.
Inden da var der gået over 10 år, hvor recoverybegrebet var blevet anvendt og afprøvet i en række projekter.
Flere fagfolk var blevet overbevist om at Recovery-tankegangen har sin berettigelse i psykiatrien og det omgivende samfund:
"Recovery- og empowermenttankegangen kan og bør være udgangspunktet for alle psykiatriske tiltag"
(Jette Boa 2005, side 78)
"...så vi sammen når målet om en sammenhængende og Recovery-orienteret psykosocialindsats for borgere med psykisk sårbarhed."
(Leif Gjørtz Christensen i forordet til Marianne Cohen og Henriette Andersen 2007)
Læs mere om recovery på en særlig wiki om det http://recovery.pbworks.com og på wikien http://socialtarbejde.pbworks.com
Begrebet benyttes blandt andet i følgende tekster:
Tidligere var der også en erkendelse af man kan blive rask eller komme sig.
"Da det viste sig, at en stor Procentdel af de endogene Sindssygdomme ganske spontant kan helbredes eller bedres, lagde man Hovedvægten paa at lindre Symptomerne (Søvnløshed, Uro o.s.v.) ved en god og fornuftig Pleje. Herved kan 30% af de indlagte udskrives som helbredte og et lignende Procentantal som bedrede."
(Otto Beyerholm 1937, side 307)
Du kan læse meget mere om recovery på wikien http://recovery.pbworks.com og på wiki om socialt arbejde.
2020-10-05 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.